Salix Greentech: Godt for både miljøet og pengepungen!

read 2 min.

Vi er vilde med piletræer. Faktisk så meget, at vi har investeret i Salix Greentech, der renser spildevand med piletræer og intet andet. I dag tilbyder Salix Greentech Europas mest miljøvenlige spildevandsrensningsanlæg.

Der er ikke meget tvivl hos os om, at Salix Greentech er en rigtig interessant og bæredygtig investeringscase. Deres patenterede 2. generations pilerensningsanlæg er 100% udledningsfrit, tømningsfrit og uden skjulte omkostninger! Det er ovenikøbet den eneste løsning på markedet, der opsamler mikroplast, medicinrester og tungmetaller. En løsning der på alle måder er god for både miljø og pengepung.

Salix Greentech tilbyder sine kunder en fuld pakke, hvor de håndterer hele forløbet for kunden.

Vi investerer både mind & money i vores selskaber

Salix Greentech er en af de start-ups, vi er helt tæt på, dels fordi de holder til i vores hus og dels fordi vi har hjulpet dem med at få deres forretningsmodel, visuelle identitet, hjemmeside og funding på plads:

  • Vores Design Director, Julie, og hendes team har udviklet logo, visuel identitet og dermed også hjemmesiden, kampagnesitet ”påbud.nu” og al andet grafisk materiale.
  • Asvini, en af vores dygtige projektledere, har haft ansvaret for at sikre, at deres nye hjemmeside kører, og at der er styr på de IT-løsninger, vi udvikler i samarbejde med Salix.
  • Bag sparring til forretningsmodel, funding og IR præsentation står Poul (CFO), Allan (CEO, Brian (medinvestor) og Lene (CSO).
Piletræsanlæg opført af Salix Greentech

Potentialet for Salix er stort – også alene i Danmark. Knap 50.000 husstande i landområderne har fået påbud om, at de skal rense deres spildevand, så der ikke sker en forurening af vandløb og grundvand. Salix tilbyder sine kunder en fuld pakke, hvor de håndterer hele forløbet for kunden; lige fra ansøgning til kommunen, aftale med kloakmesteren og overholdelse af alle krav og standarder ift. myndighederne.

Hvis du vil vide mere om Salix Greentech, kan du tjekke deres hjemmeside ud her

Hvis du har en spændende start-up case, du gerne vil have os til at kigge på, så kan du uploade en præsentation her

pre-footer-icon
Få de seneste nyheder & ressourcer direkte i din indbakke